Om at b

Ak, ja, her sidder jeg nu og fedter med et blogindlæg og indrømmet, der har ikke været for mange på det seneste. Det er nu ikke fordi jeg mangler inspiration, men at sætte sig ned og skrive det ned på "papir" kræver jo sin kvinde. Jeg læser det ene blogindlæg efter det andet fra min datters hånd og er vildt fascineret over hendes gode skrivestil. Det flyder bare som "skidt fra en spædekalv" for at bruge et gammelt udtryk. Her sidder jeg så og tænker, hvad kan jeg dog gøre for at komme op på linie med hende og må sige, at det sker aldrig, for for h...... hvor er hun bare en dygtig pige med ben i næsen og jeg bliver da også lidt stolt, når jeg ser, hvor mange der følger med på hendes meget spændende blog.

Nu skal det til mit forsvar siges, at hun har taget en uddannelse som skolelærer og er s....dygtig til sit fag (job). Hun har fra helt lille været meget interesseret i det skrevne ord og det er nok ikke mange, der kan prale med at læse aviser (endda Berlingske tidende) fra hun var ca 8 år (og nej, det var ikke kun billeder og tegneserier). Det kan Anne. Ord er hendes mantra.

Nu tilbage til min egen blog eller mangel på samme. Jeg må jo bare tage mig sammen og få skrevet lidt til jer her, så det tror jeg at bededagsferien skal gå med. Der skal tages lidt billeder af bil, have og mand og lægges ind her. Det bliver som det nu engang bliver. jeg skriver med mine ord og Anne med hendes og det er jo egentlig som det skal være.

God bededagsferie derude og pas nu godt på jer selv.

Knus Kirsten