Det er vist lidt længe siden jeg sidst har været forbi her. Der sker da lidt i mit liv, ikke meget vil nogen mene, men lidt har også ret. Jeg må vist øve mig lidt i at skrive lidt oftere.
Min store datter er blevet skilt i mellemtiden og er nu flyttet sammen med sin kæreste, som hun har fundet efter sin skilsmisse. Jeg har fået to dejlige bonusbørn med i "købet", heldige mig, Oliver på 4 og Smilla på 2 år. Det par super skønne børn, som jeg glæder mig til at lære at kende og indlemme i vores dejlige flok børnebørn på lige fod med de andre. Steen, Anne's kæreste, er en dejlig mand, som har åbnet sine arme for os og taget godt imod os. De bor i et dejligt hus på Fyn tæt på Odense og jeg glæder mig til at bruge mange timer med ungerne på legepladsen.
Mine søde børnebørn er ved at være store, 2 af dem går i skole nu og de to små er også ved at være godt deropad.
Sønnen min har fundet en rigtig dejlig kæreste og bor sammen med hende tæt på os, vi nyder godt af, at kunne se dem ofte nu. Hun er butikschef i en Netto og han kører som bud for 3 x 34, et job han er skiftet til fra at være souschef i Netto, han blev vist lidt træt af Netto og valgte at holde en pause :-).
Hos os selv går livet sin vante gang. Vi skal måske ud og finde noget andet at bo i sidst på året, hvor også John går på pension, måske :-) medmindre han kan få en forlængelse eller måske et andet job, det er jo lidt tidligt at lade sig pensionere som 60-årig :-).
For mit vedkommende har jeg stadig mine skavanker. Jeg starter på et rehabiliteringsprogram gennem Halsnæs Kommune i næste uge, 2 gange om ugen med foredrag, undervisning og træning i at få lungerne til at fungere lidt bedre med KOL. Spændende, jeg skal nok få noget ud af alle de specielle lungeøvelser der vil blive vist, men træning kan jeg vist godt klare. Træner stadig flere gange om ugen, med både spinning (biking), badminton og styrketræning, så der klarer jeg mig fint nok. Jeg er spændt på hvad forløbet kan give mig, håber på lidt bedre træning for lungerne og måske møde andre på lige fod med mig, som jeg måske kan knytte sociale forbindelser med, hvem ved, har da lov at håbe :-).
Jeg vender snart tilbage, når jeg igen føler der er tid og noget at skrive om :-)

Sport

Jeg har tilmeldt mig et slankehold i mit fitnesscenter og tro mig, der sker noget.

3 gange om ugen dyrker jeg sport bestående af Bodytoning (mave balle lår), styrketræning samt spinning.

Jeg var meget spændt på da vi startede, om jeg nu kunne få luft til de forskellige ting, men det viser sig nu at gå nogenlunde. Ja, nogle gange mister jeg pusten, men ikke så tit som jeg havde forventet.

Da jeg meldte sig ind i fitnesscentret, havde jeg ikke regnet med at skulle bruge deres hold, da jeg jo har problemer med lungerne, men efter opstarten af slankeholdet var der ligesom ingen vej tilbage, så bare op på hesten og derudad. Jeg har nu været på holdet i 11 uger og har tabt 7,5 kg, hvilket er næsten okay, målet var 1 kilo om ugen, men i denne uge har jeg været syg og derfor ikke trænet siden søndag, øv øv, kan nu godt mærke på mig selv og kroppen, at vi trænger til at komme igang igen.

Hvis nu nogen i december måned havde fortalt mig, at jeg i foråret ville gå til spinning frivilligt, ville jeg straks have afvist ideen, men nu efter 11 uger er jeg begyndt at tage ekstra timer i spinning og i bodytoning, hvilket også er temmeligt hårdt. I søndags havde jeg en dobbelttime i spinnning, (spinningsmarathon) og den klarede jeg uden problemer, hvorefter jeg tog til Kokkedal og spillede en holdkamp, hvor jeg vandt 2 af mine kampe, så armene havde lidt svært ved at komme ned igen.

Nu stopper slankeholdet lige om lidt :-( og jeg kan begynde at mærke panikken brede sig, hvad nu bagefter, kan jeg holde dagsformen oppe og ikke falde i for mange huller? Jeg vil prøve at tilrettelægge min sport, så jeg stadig tager 3 dage i fitnesscentret med bodytoning, spinning og styrketræning ved siden af min badminton/tennis (sæsonen starter snart). Nu er jeg jo i vanen med at skulle afsted 3 - 4 gange om ugen, så nu er det med at holde kadancen oppe og bare fortsætte, så mon ikke de sidste 10 kilo nok skal fortage sig fra mine sideben m.v.

Jeg vil helt sikker gøre mit dertil, hårdt arbejde og ingen is denne sommer, så skal det nu nok lykkedes at nå mit mål.

Det skal lige siges, at jeg var tyvstartet på kuren inden, da jeg i juni måned 2011 vejede 95,4 kg og nu er nede på 80,1, så det er gået den rigtige vej siden da, slankeholdet var nødvendigt som et spark i numsen, da jeg var gået i stå og begyndt at tage lidt på. Det har været en stor stor hjælp for mig og jeg vil gerne fortsætte de gode takter resten af mit liv, så min sukkersyge kan gå væk og min kondition forbedres væsentligt.

Hallo derude, jeg er her endnu...

Puha, det er da godtnok længe siden jeg har fået skrevet et indlæg her, men nu prøver jeg lige igen.

Jeg er i fuld gang med at slankeforløb i mit lokale fitnesscenter, hvor vi er 14 personer (også et par unge mænd) på holdet. Vi dyrker Bodytoning (hård gymnastik), styrketræning og spinning hver uge samt vejning og kostvejledning en gang hver 14 dag. Forløbe varer 3 måneder og efter en måned er det da lykkedes mig at tabe 4,9 kg., så der er da fremskridt.

Jeg er blevet anbefalet en side på nettet, der hedder Madlog, hvor man kan logge alt, hvad man putter i hovedet, hvorefter den regner kalorieforbrug ud samt fordeling af diverse kalorier, fedt og proteiner, smart smart for os, der ikke gider bruge hele dagen på at regne ud selv, ja, jeg vejer maden og taster den ind, men derefter klarer den resten for mig og fortæller mig om der er kalorier tilbage om aftenen til en gang frugt eller andet sundt slik. Jeg har også oprettet en gruppe for slankeholdet (og gerne andre), så vi kan følge hinanden.

Jeg bruger megen tid i øjeblikket på dette slankeprojekt, men glæder mig da til at se resultatet om et par måneder, skulle gerne være bikiniklar til sommer (as if..) ha ha, nå nej, så badedragtsklar da, man er jo ikke helt ung længere, så bikini er nok for stor en mundfuld, men strandsild regner jeg da med at blive..... Målet er at komme under 70 kg eller nærmere omkring de 65 kg, men dette mål er sat til at skulle tage resten af dette år, herefter skal den så stå på vedligeholdelse, ja faktisk resten af mit liv, da vi er en familie med tendens til overvægt, så der skal arbejdes igennem.

I forløbet er der som sagt spinning, en mærkelig form for motion, som jeg startede med at hade som pesten (af mangel å luft) men nu er jeg ganske langsomt ved at ændre holdning dertil, så mon ikke efter 3 måneder at jeg vil fortsætte dette også og endda måske også bodytoning, det er jo dejligt at blive strammet lidt op (og tiltrængt).

Elkers sker der nu ikke lige så meget her. John arbejder r.... ud af bukserne og vi har endnu ikke helt styr på pensionsordningerne, da de hele tiden laver det hele om, så man snart er helt rundforvirret. Dette er det næste projekt vi skal have styr på.

Om at b

Ak, ja, her sidder jeg nu og fedter med et blogindlæg og indrømmet, der har ikke været for mange på det seneste. Det er nu ikke fordi jeg mangler inspiration, men at sætte sig ned og skrive det ned på "papir" kræver jo sin kvinde. Jeg læser det ene blogindlæg efter det andet fra min datters hånd og er vildt fascineret over hendes gode skrivestil. Det flyder bare som "skidt fra en spædekalv" for at bruge et gammelt udtryk. Her sidder jeg så og tænker, hvad kan jeg dog gøre for at komme op på linie med hende og må sige, at det sker aldrig, for for h...... hvor er hun bare en dygtig pige med ben i næsen og jeg bliver da også lidt stolt, når jeg ser, hvor mange der følger med på hendes meget spændende blog.

Nu skal det til mit forsvar siges, at hun har taget en uddannelse som skolelærer og er s....dygtig til sit fag (job). Hun har fra helt lille været meget interesseret i det skrevne ord og det er nok ikke mange, der kan prale med at læse aviser (endda Berlingske tidende) fra hun var ca 8 år (og nej, det var ikke kun billeder og tegneserier). Det kan Anne. Ord er hendes mantra.

Nu tilbage til min egen blog eller mangel på samme. Jeg må jo bare tage mig sammen og få skrevet lidt til jer her, så det tror jeg at bededagsferien skal gå med. Der skal tages lidt billeder af bil, have og mand og lægges ind her. Det bliver som det nu engang bliver. jeg skriver med mine ord og Anne med hendes og det er jo egentlig som det skal være.

God bededagsferie derude og pas nu godt på jer selv.

Knus Kirsten

Længe siden sidst

Ja, så er der lige tid til et lille indlæg herfra. Jeg syntes altså den ene dag tager den anden og tiden bare iler afsted.

Min store datter Anne bliver idag 31 år - stort tillykke herfra til hende - syntes ikke det er så mange år siden vi kæmpede med at stå op om morgenen og gå i skole (9. og 10. klasse), ej heller så mange år siden vi syntes hun var for længe ude om aftenen og havde en højlydt diskussion derom, ja i det hele taget et det bare ikke så længe siden hun var barn og boede hjemme, men ak og ve, det er det jo. Nu er hun gift, har 2 børn, en god uddannelse og bor i Odense og gud hvor jeg savner hende på dage som disse. Det er jo dejligt, når det går vores børn godt og det kan vi som forældre jo kun glæde os over og det gør jeg meget i øjeblikket. Alle er godt igang med gode jobs og dejlige familier.

Vi har så idag fejret vores største barnebarns fødselsdag (som reelt er på tirsdag). 5 år bliver han og har allerede en rokketand. Tænk til næste år skal han begynde i skole. det er da vildt. Tiden løber bare afsted og de små følger godt med. Noah's fødselsdag blev holdt sammen med Marika's (som blev 2 år den 28.febr.). den blev holdt ude i en skov ved Hillerød, hvor der er masser af legemuligheder og et hus, hvor vi kan drikke kaffe, the og spise kage. Herligt sted.

Så er der bare min egen fødselsdag tilbage og ja, tiden løber hurtigt i øjeblikket, men jeg syntes da ikke jeg føler mig så gammel endnu, selvom dåbsattesten nok siger noget andet. Kan da stadig følge med, når det går lidt hurtigt i dagligdagen heldigvis og nyder da også stadig kvalitetstid sammen med børn og børnebørn - også gerne en rask fodboldkamp på græsplænen, hvis det skulle komme min vej forbi.

Stort tillykke til alle fødselsdagsbørn og børnebørn, der har fødselsdag i dette første halve år af 2011.

Pas nu godt på jer selv derude.

Held og ferietid

Ja, så kommer der endelig et nyt indlæg her. Det har været en hektisk tid med masser at se til.

Vi har haft besøg af børnebørnene fra Fyn samt deres mor og haft nogle hyggelige dage med alle 3. Dejligt at se de små igen, har ikke set dem siden før jul og de var savnet af hele mit hjerte.

Der sker så meget med dem i øjeblikket. Frej har fuld fart på og prøver ihærdigt at få et sprog, hvilket jo nok skal komme og Laust har så rigeligt med sprog og er en meget klog og følsom dreng, der også har smidt bleen siden sidst jeg så ham og han er god til at gå uden ble. Vi var ude at gå tur og da vi kom hjem sagde han, at nu skulle han altså tisse, han havde holdt sig længe, imponerende af en 4 års dreng.

Han var også ude at gå tur med morfar, hvor de skulle se på togene. Der ligger en sti tæt på togskinnerne og Laust udbryder til morfar: "Syntes du egentlig det her er en god idè, morfar" på sit bedste syngende fynske sprog. Han syntes nok, han var lidt for tæt på togene, som han ellers holder uendeligt meget af og har stor glæde af, at kunne se fra mormor og morfars hus.

Masser af kysser og krammere fik vi også, nu mest fra Frej, Laust mener lige nu, at han er lidt for stor til at kramme hele tiden og vil også mest kramme sin mor, hvilket også er i orden, vi ved jo han elsker os.

Held har vi så ikke haft så meget at de sidste mange måneder. Jeg skrev om alle vores problemer med bilparken, de fleste skulle nu være klaret, men vi mangler lige at få fiat'en færdig fra maleren, hvilket sker i førstkommende week-end og lavet parkeringssensoren på Skoda'en. Til gengæld er så nogle af vores elektriske ting i huset gået i stykker. John var lidt uheldig at falde over opvaskemaskinen, så lågen gik i stykker, det er lidt surt, når man tænker på, at der er lagt gulv efter maskinen er sat ind, men vi har fået det undersøgt og den kan vistnok godt komme ud uden at bryde hele huset op. Nu står den så på opvask i hånden - godt vi kun er 2 personer - det er altså noget træls, jeg hader at vaske op og glæder mig derfor til at få en anden maskine ind. Vi har heldigvis vores gamle maskine stående hos vores udlejer og han er villig til at installere den for os, forhåbentlig snart..

Her forleden dag gik så min håndmixer i stykker og det er bare noget møg. det er en Braun multi maskine, der har flere funktioner. Den kan hakke, blende samt de almindelige funktioner en håndmixer nu har.

Jeg har så besluttet, at denne gang vil jeg ikke have een maskine til det hele, jeg vil hellere have 3 maskiner. så det hele ikke er afhængigt af en hoveddel som den gamle. Jeg har været lidt heldig at finde en billig OBH stavblender samt håndmixer og vil så vente lidt med at købe minihakkeren, som jeg har et godt øje til. OBH har en lille minihakker, som man også kan købe råkostudstyr til, den vil jeg meget gerne have, men kan jo ikke få det hele på een gang, så den må vente til næste måned. Jeg vil også lige observere, om jeg egentlig mangler den eller om den bare er fyld i skabet. Kan vel låne mig frem til jul, når nødderne til småkagerne skal hakkes eller gøre det i hånden.

Oven i alle vores uheld med biler og elektriske husholdningsapparater har jeg så lige fået dårlig mave. Tror lige jeg har reddet mig en virus fra børnebørnene og det er godtnok genstridig. Jeg har stadig problemer med maven her 3 dage senere, hvilket jo er lidt uheldigt, når jeg skal spille badmintonkamp i aften og igen i morgen, men mon ikke jeg klarer det trods det, at maven rumler og tumler hele tiden.

Pas godt på jer selv derude.

Knus Kirsten

Jul

Dette indlæg kommer lidt i forkert rækkefølge, men bær over med mig.

Jeg har svigtet lidt et stykke tid på grund af travlhed og såret stolthed over mit i sidste indlæg nævnte uheld. Nu vil jeg prøve at blive lidt bedre til at skrive her.

Vi havde en super dejlig jul sammen med sønnen og min mor her hos os. Lige så skønt det er, at være sammen alle sammen, er det nu også rart med en stille jul uden for mange omkring en. Det fik vi opfyldt i år, hvor vi bare var os 4 til hyggelig samvær og god mad. Ingen gaveræs og ingen stress. Selvfølgelig savner man lidt de små's glæde ved gaverne og deres glade leg bagefter, men velvidende at det jo nok bliver sådan næste jul, der skal holdes, så er det helt fint med os at nyde roen og maden denne jul og få, men gode gaver blev det da også til her.

Der er altid masser af planlægning, der skal gå op i en højere enhed, gaver skal afleveres, sendes, aftales, mad købes, tilberedes og gæster hentes og takket være Lene og hendes families hjælp lykkedes det hele uden egen bil. Dejligt tak.

Det er dejligt man kan trække på sine børn, når man selv står en en knibe. Anne sørgede for gaver til hendes børn samt nogle få, jeg havde med, da jeg var ovre og babysitte week-enden inde jul. Det var en stor hjælp for os, at hun klarede det hele selv, så skulle vi ikke tænke på, hvordan vi fik gaverne sendt derover (var jo ikke så godt forberedt, så de var købt inden jeg tog derover). Lene og Jacob hentede gaverne her og tog med til hendes svigerfamilie og lånte os bil til afhentning af min gamle mor. Så alt jeg skulle tænke på var at lave mad og nyde dagen, hvilket jeg gjorde i fin stil.

Juledagene er foregået uden de store frokoster, mest med at kigge på biler på nettet, så jeg var ved at få firkantede øjne til sidst.

Så alt i alt en stille og dejlig jul uden for mange krumspring her hos os.