torsdag den 13. januar 2011

Jul

Dette indlæg kommer lidt i forkert rækkefølge, men bær over med mig.

Jeg har svigtet lidt et stykke tid på grund af travlhed og såret stolthed over mit i sidste indlæg nævnte uheld. Nu vil jeg prøve at blive lidt bedre til at skrive her.

Vi havde en super dejlig jul sammen med sønnen og min mor her hos os. Lige så skønt det er, at være sammen alle sammen, er det nu også rart med en stille jul uden for mange omkring en. Det fik vi opfyldt i år, hvor vi bare var os 4 til hyggelig samvær og god mad. Ingen gaveræs og ingen stress. Selvfølgelig savner man lidt de små's glæde ved gaverne og deres glade leg bagefter, men velvidende at det jo nok bliver sådan næste jul, der skal holdes, så er det helt fint med os at nyde roen og maden denne jul og få, men gode gaver blev det da også til her.

Der er altid masser af planlægning, der skal gå op i en højere enhed, gaver skal afleveres, sendes, aftales, mad købes, tilberedes og gæster hentes og takket være Lene og hendes families hjælp lykkedes det hele uden egen bil. Dejligt tak.

Det er dejligt man kan trække på sine børn, når man selv står en en knibe. Anne sørgede for gaver til hendes børn samt nogle få, jeg havde med, da jeg var ovre og babysitte week-enden inde jul. Det var en stor hjælp for os, at hun klarede det hele selv, så skulle vi ikke tænke på, hvordan vi fik gaverne sendt derover (var jo ikke så godt forberedt, så de var købt inden jeg tog derover). Lene og Jacob hentede gaverne her og tog med til hendes svigerfamilie og lånte os bil til afhentning af min gamle mor. Så alt jeg skulle tænke på var at lave mad og nyde dagen, hvilket jeg gjorde i fin stil.

Juledagene er foregået uden de store frokoster, mest med at kigge på biler på nettet, så jeg var ved at få firkantede øjne til sidst.

Så alt i alt en stille og dejlig jul uden for mange krumspring her hos os.

2 kommentarer:

  1. På en blog skal man kun skrive når man selv gider.
    ;-D

    SvarSlet
  2. Tak søde, det er ikke viljen der mangler, men tiden og kreativiteten i indlæggene, de skulle jo nødigt blive for ensformige og kedelige.Jeg kan dog mærke, at der ligger en indlæg og lurer i hovedet og vil ud, så mon ikke der sker lidt her igen snart....

    SvarSlet