Jeg vil ikke sige, jeg nyder denne årstid. Alt bliver gråt og kedeligt, der er selvfølgelig mange farver på træer og buske, men det er en jo kun så kort tid, hvorefter vi bruger oceaner af tid på at fjerne blade i gård og have. Blomsterne visner ned og varsler vinter, havemøblerne stillet væk og tiden bliver mest brugt indendørs med et par gode bøger.
Jeg glæder mig dog til week-enden, hvor datteren fra Fyn kommer på besøg med deres to dejlige drenge. Jeg har ikke set dem siden juli, da hun har fået vikarjob og har haft mega travlt med at finde fodfæste i lærerjobbet. Dejligt at høre, at hun trods lidt stress nyder jobbet. Desværre er det jo "kun" et vikarjob og disse har det jo med at ende på et tidspunkt. Anne's job slutter ved efterårsferien og man kan jo krydse fingre for, at de gerne vil beholde hende, men chancerne er nok ikke så store, de skriver i aviserne, at der skal skæres ned på lærerantallet i Odense kommune. Jeg syntes faktisk det er lidt trist, at nedskæringerne bliver ved med at ramme børnene og til dels de ældre, når man tænker på, at det er børnene, der skal videreføre slægt og æt. Vi burde satse lidt mere på, at de får optimale betingelser for et godt, stabilt og indholdsrigt liv, så vi forhåbentligt en dag kan få nedbragt antallet af unge, der bliver tabt i det system vi har nu. Nogen løsning på, hvordan dette skal gøres har jeg desværre ikke - havde jeg det var jeg nok ikke bare hjemmegående husmor, men kunne findes på de bonede gulve på Christiansborg, hvilket aldrig vil ske.
Se, nu tog dette indlæg en helt anden drejning end det egentligt var tiltænkt. Sådan kan det nogen gange gå, når man bare lader fingrene flyve over tastaturet og skriver stort set, hvad man lige tænker i øjeblikket.
Jeg glæder mig alligevel til at se mit barn og mine børnebørn og glæder mig til, at skulle være sammen med dem og lege, forhåbentlig også lidt i haven, så kryds lige fingre for, at vejret arter sig og solen skinner - gerne fra en skyfri himmel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar