onsdag den 3. november 2010

Is

Ja, som kom dagen, hvor jeg tænkte, at nu skal jeg da også prøve at lave hjemmelavet is. Så hjemme efter badminton klokken sent om aftenen igår gik jeg så igang efter at have fundet opskrifter på nettet og købt ind til det (der skal jo bruges specielle æggeblommer).
Vi gjorde det til et fælles projekt, hvor John ivrigt gik igang med at piske æggesnaps i stor stil og derefter flødeskum, for det er jo egentligt rigtig nemt at lave. Æggeblommer, sukker, fløde og smagsstof = hjemmelavet is. Vi valgte at lave skildpadde is og dajm is. Ville også have lavet vanilje is, men havde ikke æggeblommer nok, så det må blive næste gang.
Jeg blev forbavset over, hvor nemt det er, men prisen skal vi vist ikke snakke om, de der æggeblommer er s.. dyre. En halv liter fløde samt mega meget sukker, så jeg kan da godt forstå nu, hvorfor en liter rigtig god is er så dyr i forretningerne.
Det lykkedes os fint at lave, jeg vil tro, omkring 2 liter is og efter en nat i fryseren har jeg lige været på prøvesmagning og MUMS, det smager bare fantastisk, så jeg glæder mig til mandelbunden er færdig med at bage, så er der lavet dessert til Johns fødselsdags middag i aften, den glæder jeg mig til.
Min søde datter Lene laver tit en dajm "lagkage og den jeg har lavet er vel egentligt bare en kopi af hendes, men med 2 slags hjemmelavet is til, så kan det vist ikke blive meget bedre (håber jeg).
Vi laver lidt god aftensmad til John, mørbrad i fad og mandelbund med is, ikke fordi det er en rund fødselsdag, men fordi det nu er hyggeligt der sker bare lidt på ens fødselsdag, nogle af ungerne kigger forbi, men vi må desværre undvære den fynske familie, der jo skal passe deres arbejde og derfor ikke lige kan rive en dag ud af kalenderen på en hverdag. Så de må have oplevelsen tilgode.
Jeg har tit set udsendelser i fjernsynet, hvor de siger det er nemt at lave is og ja, det er nemt, en del nemmere end jeg havde regnet med, så det bliver ikke sidste gang, jeg giver mig i kast med det. :)

2 kommentarer:

  1. Gud hvor lyder det helt fantastisk. Ville ønske jeg kunne komme. Og ellers må du lige sende mig opskriften på det is der, når nu det er så nemt... :-)

    Kram far fra mig.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det kan du tro jeg gerne vil, har lige smagt på dem og de smager altså bare super godt og DET er nemt at lave....

    SvarSlet