søndag den 21. november 2010

Mad igen igen



Nu står verden da snart heller ikke mere. Jeg skrev tidligere om mine forsøg på hjemmelavet is med stor succes. Nu har jeg gud hjælpe mig også forsøgt mig med hjemmelavede knækbrød og hjemmelavet champignonsuppe. Jeg må sige, at udfaldet bare er himmelsk, både hvad angår knækbrød og suppen. Min bror (som er kok) har længe bagt knækbrød selv og fortalt vidt og bredt om dem, men jeg er altså ikke den store bager eller kok for den sags skyld. Jeg kan da lave mad, men det er ikke med den store entusiasme, jeg kaster mig ud i det. Nuvel, jeg får en mail fra noget der hedder Vild med Mad (og det er jeg jo), hvori der tilfældigvis stod en opskrift på sundt knækbrød og så tænkte konen her, at der så da nemt ud og skal prøves. Som tænkt så gjort. Et hurtigt smut i Netto og handle kerner i vild stil, da der skal 4 forskellige typer kerner og frø i. Så hjem og prøve at lave dejen. Her ringer så den store datter heldigvis, for jeg havde da godtnok læst forkert i opskriften og var ved at hælde alt, alt for megen olie i dejen, stort ups, der blev reddet på målstregen- TAK Anne. Knækbrødet anbragt i ovnen og gøre næste portion klar (der er 2 portioner i en opskrift). Her kommer så John hjem og smager det færdige resultat og derefter har han plaget mig lige siden (som et lille barn næsten), om hvornår vi igen skal bage knækbrød. Det er vel den bedste anbefaling, man kan få, så om lidt vil jeg gå ud og flække en portion sammen til næste uge.
I fredags tog John på arbejde tidligt og kom først hjem kl. 21.20. Jeg sad så her alene
og tænkte, hvad nu med aftensmad.
Her går man så ud og kigger i køleskabet og finder udvalget lidt kedeligt, men i bun-
den ligger der da 500 g champignon og griner ad mig. Jeg har ligesom ikke meget andet at gøre godt med, så ind på nettet og finde en opskrift på champignonsuppe og se, om det kan laves med hvad der er i køleskabet. Det kunne det heldigvis, så nu prøver jeg altså, om det kan lade sig gøre og tro mig, det kunne det. Hold da helt op, hvor smagte det bare godt. Nemt, enkelt og tog kun 25 min at tilberede. Løg, champignon, hønsebouillon, fløde, salt og peber samt lidt hvedemel. Det er såmænd alt, hvad der skal til og da John kom hjem fra arbejde, var der også en stor portion til ham. Han troede ikke på, at jeg selv havde lavet den, hvorefter kom
mentaren var: "Mou, gå hjem og læg dig", det er da bare for vildt.
Jeg er blevet lidt motiveret at de sidste ganges succes til at eksperimentere i køkkenet og internettet er en stor kilde af opskrifter, der også er nemme at lave. Der er mange vildt besværlige opskrifter og så er der de nemme, let tilgængelige, der ikke kræver den helt store kokkeuddannelse at lave, her finder i mig og jeg syntes det er sjovt at udforske og teste mig selv i, hvor meget jeg selv kan lave i stedet for at stryge over i Netto og købe det færdigt.
Nogen vil nok sige, at jeg skal sætte mig over i hjørnet og vente på, at anfaldet går over, og det gør det jo nok på et tidspunkt, men foreløbig er jeg motiveret til at fortsætte og det ser da også ud som om, at John overlever mine eksperimenter i køkkenet med både helbredet og appetitten i behold. Så jeg fortsætter lidt endnu og ser, hvor langt "vingerne" kan bære.
Pas godt på jer selv derude.
Knus Kirsten

4 kommentarer:

  1. Mor,
    Fortsæt endelig den gode stil. Det lyder super lækkert.
    Har endnu ikke haft tid til at afprøve hverken is- eller knækbrødsopskriften, men skal helt sikkert. Efter devisen: Hvis ens mor kan, så ... ;-)
    Et godt tip: Arla/Karolines køkken. Ved godt det er f-fy at sige Arla, men opskrifterne er gennemstestet inden de lægges på nettet, og er oftest også simple at lave.
    Knus Anne

    SvarSlet
  2. Jeg kan da sige så meget, at champignonsuppen er fra de unævnelige (Arla), fundet på nettet og er mega simpel at lave.... Og selvfølgelig kan du, det har arvet min mors gen for bagning og det var stort engang ;-) - og godt...

    SvarSlet
  3. Ups, der skulle have stået :... du har arvet min mors gen ....

    SvarSlet